Hver dansker smider i gennemsnit mange kilo mad ud hvert år – ofte helt unødvendigt. En stor del af madspildet skyldes misforståelser omkring datomærkninger. For hvad betyder egentlig “sidste anvendelsesdato” og “bedst før”? Og kan man stole på sin næse og sine smagsløg, når datoen er overskredet? Her får du en guide til at forstå mærkningerne – og til at bruge din sunde fornuft, så du undgår at smide god mad ud.

To typer datomærkning – og hvorfor de betyder noget forskelligt

Der findes to hovedtyper af datomærkning på fødevarer: “sidste anvendelsesdato” og “bedst før”. De ligner hinanden, men har vidt forskellige betydninger.

• Sidste anvendelsesdato bruges på varer, hvor der kan være en sundhedsrisiko, hvis de spises efter datoen. Det gælder typisk fersk kød, fisk, fjerkræ og kølevarer som pålæg. Her skal du tage datoen alvorligt – maden kan være usikker at spise bagefter, selvom den ser fin ud.

• Bedst før handler derimod om kvalitet, ikke sikkerhed. Det betyder, at producenten garanterer, at varen har sin bedste smag, konsistens og duft indtil den dato. Efterfølgende kan kvaliteten falde lidt, men produktet er som regel stadig fuldt spiseligt.

Kort sagt: “Sidste anvendelsesdato” handler om sikkerhed, mens “bedst før” handler om smag og kvalitet.

Brug dine sanser – de er ofte bedre end datoen

Når du står med en vare, der har passeret “bedst før”-datoen, er det tid til at bruge dine sanser. Kig, lugt og smag en lille smule. Hvis produktet ser normalt ud, dufter som det plejer og smager fint, kan du roligt bruge det.

Mange tørvarer, konserves og mejeriprodukter holder sig langt længere end datoen antyder. Pasta, ris, mel, sukker og salt kan holde i årevis, hvis de opbevares tørt og køligt. Også yoghurt, smør og ost kan ofte spises flere dage – eller endda uger – efter “bedst før”, hvis de har været opbevaret korrekt.

Et godt tip er at skrive åbningsdato på emballagen, så du ved, hvor længe varen har været i brug. Det gør det lettere at vurdere, om den stadig er frisk.

Læs også:

Farverigt køkkenliv: Sådan vælger du køkkenudstyr, der passer til din stil

Køkken

Dit køkken skal ikke kun være praktisk – det skal også afspejle din stil. Få inspiration til at vælge køkkenudstyr, der kombinerer funktionalitet med farver og materialer, så du kan skabe et rum, der både er indbydende og unikt.

Effektiv køkkenplan: Indret køkkenet til arbejde flere steder på én gang

Køkken

Få inspiration til, hvordan du planlægger et køkken, der giver plads til flere brugere på én gang. Med fokus på zoner, arbejdsflow og fleksibilitet kan du skabe et rum, der både er effektivt, harmonisk og indbydende i hverdagen.

Dekoration med formål – vælg køkkenelementer, der både pynter og fungerer

Køkken

Et moderne køkken skal være mere end et arbejdsrum – det skal afspejle din stil og gøre hverdagen lettere. Få inspiration til, hvordan du vælger køkkenelementer, der kombinerer æstetik og funktionalitet, så dit køkken bliver et sted, du elsker at være.

Ventilation uden ydervæg: Effektive løsninger til lukkede køkkener

Køkken

Et køkken uden ydervæg behøver ikke betyde dårlig luft og vedvarende madlugte. I denne artikel ser vi på smarte ventilationsløsninger, der sikrer effektiv udsugning og frisk luft i lukkede køkkener – fra recirkulerende emhætter til central ventilation og luftrensning.

Opbevaring gør en stor forskel

Selv den bedste datomærkning hjælper ikke, hvis maden ikke opbevares rigtigt. Temperaturen i køleskabet bør ligge mellem 2 og 5 grader – og husk, at der kan være forskel på hylderne. Den nederste hylde er typisk koldest og derfor bedst til kød og fisk.

Hold også øje med, at emballagen er tæt lukket, og at du ikke blander rå og tilberedte fødevarer. Det forlænger holdbarheden og mindsker risikoen for bakterievækst.

Frysning er en effektiv måde at forlænge madens levetid på. De fleste varer kan fryses ned, også selvom de nærmer sig “bedst før”-datoen. Skriv dato på posen, så du ved, hvornår du lagde den i fryseren.

Myter om datomærkning – og hvad der faktisk gælder

Der florerer mange myter om datomærkning. Her er nogle af de mest almindelige – og sandheden bag dem:

• “Man må aldrig spise noget efter datoen.” Forkert. Det gælder kun for varer med “sidste anvendelsesdato”. “Bedst før” betyder blot, at kvaliteten kan være faldet lidt.

• “Mad, der lugter lidt surt, er altid farlig.” Ikke nødvendigvis. Nogle produkter, som yoghurt og ost, udvikler naturligt en syrlig duft uden at være dårlige. Brug din erfaring og vurder helheden.

• “Frosne varer holder evigt.” Nej, men de holder meget længe. Kvaliteten kan dog falde over tid, især hvis fryseren ikke holder stabil temperatur.

• “Man kan ikke fryse mad, der har passeret datoen.” Jo, hvis det er “bedst før”-mærket og stadig ser og lugter fint ud, kan du sagtens fryse det ned.

Sådan kan du planlægge dig ud af madspild

At forstå datomærkninger er kun én del af løsningen. Du kan også mindske madspild ved at planlægge bedre:

• Lav indkøbslister, så du kun køber det, du faktisk får brugt.
• Sæt de ældste varer forrest i køleskabet, så de bliver brugt først.
• Brug rester kreativt – en rest grøntsager kan blive til suppe, og tørt brød kan blive til croutoner.
• Tjek datoer jævnligt, så du når at bruge varerne, mens de stadig er gode.

Små ændringer i vaner kan gøre en stor forskel – både for miljøet og for din pengepung.

En sund skepsis – og sund fornuft

Datomærkninger er en hjælp, men de er ikke ufejlbarlige. De er sat ud fra standardforhold, og virkeligheden i dit køkken kan være anderledes. Derfor er det vigtigt at kombinere mærkningen med din egen vurdering.

Ved at forstå forskellen på “sidste anvendelsesdato” og “bedst før” – og ved at bruge dine sanser – kan du trygt spise mere af den mad, du allerede har. Det er godt for dig, for klimaet og for din samvittighed.